KV fonden - støtte der gør en forskel

Nu kan du søge om studiestøtte hos KV Fonden

Ansøgningsfristen for studiestøtte til videreuddannelse og studierejser nærmer sig. Sidste år uddelte Fonden ikke mindre end 6.25 mio. kroner til disse formål. Fristen i år er den 15. marts 2026. 

Hvem kan søge?

KV Fonden yder støtte til videreuddannelse, og du kan også søge støtte til studierejser i udlandet.
Fonden yder støtte til studerende fortrinsvis på universiteter og CBS (Copenhagen Business School).

Hvad kan der søges om støtte til?

I 2022 modtog Mathias Tornhøj Poulsen bachelor fra International Business CBS f.eks. et studielegat på 150.000 kr. fra KV Fonden. Pengene gik til hjælp til et  MBA studie på Harvard Business School i Boston.

Mathias Tornhøj Poulsen

“Jeg gennemførte min MBA på Harvard Business School i sommeren 2024. Det var to helt fantastiske år, hvor jeg lærte meget om mig selv, hvad der driver mig, og hvor jeg fik øjnene op for andre karrieremuligheder, end hvad jeg oprindeligt havde tænkt, jeg skulle. Jeg mødte naturligvis også meget inspirerende mennesker og medstuderende, som jeg er rigtig tætte med i dag.

Efter min MBA startede jeg som Associate hos McKinsey & Co. i New York. Jeg har for nylig startet min egen virksomhed, hvor min co-founder og jeg er blevet accepteret i den største accelerator i New York, og hvor vi er i gang med at bygge noget spændende”, fortæller Mathias Tornhøj Poulsen i dag.

Du kan læse mere om Mathias historie her

Hvordan ansøger man?

For at søge om studiestøtte fra KV Fonden, skal du udfylde ansøgningsskemaet på vores digitale ansøgningsportal:
https://kv-fonden.dk/stoette/

  • I ansøgningsforløbet skal du opgive de informationer om dig selv og projektet, som er en forudsætning for, at Fonden kan behandle ansøgningen.  
  • Ansøgningen kan først indsendes, når al obligatorisk information er indtastet på ansøgningssiderne og uploadet som PDF-filer.
  • Når du har indsendt ansøgningen, modtager du en bekræftelses-mail med et  ansøgningsnummer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del indlægget